Herlufsholm
Gymnastikforening (HG) er meget mere
end en gymnastikforening.
HG er hovedafdeling for 10 selvstændige sportsafdelinger med
ca. 4000
medlemmer. Derudover driver HG også en fritidsklub - Fritten.
Har du lyst til at tilmelde dig en af de mange idrætsforeninger, kan du
nedenfor finde link eller adresser/tlf. nr. til de forskellige
afdelingers egne hjemmesider.
Herlufsholm Gymnastikforenings Venner (HGV)
er en støtteforening der
støtter al idræt under Herlufsholm Gymnastikforening.
Støt en god sag, prisen for enkeltpersoner er minimum Kr. 75,00 og for
firmaer Kr. 150,00
HG's officielle
hjemmeside
klik her! |
Multiidræt
og andre aktiviteter for 10 - 14 årige drenge og piger.
Introduktion af idrætsgrene, der findes på HG's Idrætscenter: Svømning -
fodbold - hockey - gymnastik - atletik - håndbold - orienteringsløb -
badminton - bordtennis - skydning og andet.
Ansøgning om optagelse sker ved henvendelse til
Næstved Kommune
Service Centeret
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
telefon 5578 4700
Der vil også blive
mulighed for boldlege, spil, lektielæsning, ture, diverse sejlsport,
hyggeligt samvær og meget andet. Og alt foregår naturligvis under opsyn
og vejledning.
Målet er en introduktion af idræt, med de kvaliteter og
udviklingsmuligheder idræt har, for derigennem alsidigt at støtte
børnenes motoriske og sociale udvikling, til gavn for såvel indlæring
som fysisk og psykisk velbefindende.
VIGTIGT er det at notere sig, at der bliver givet instruktioner - men
det er leg, og ikke målrettet træning.
Der vil desuden blive lagt vægt på den oplevelsesmæssige side af sagen,
idet dagligdagen skal fungere med en struktur inden for hvilken børnene
kan trives og udfolde sig, og hvor et godt kammeratskab, såvel
sportsligt som alment, sættes højt.
Der vil blive tilbudt 2 eller 3 idrætsgrene hver dag i 1-2 timer. Dog
vil tirsdagen altid være sportsfri. Det er i den forbindelse
obligatorisk med omklædning. Der vil ud over de 2-3 idrætsgrene dagligt
være gode muligheder for at spille bordtennis, samt at bruge af
fritidsklubbens faciliteter med mere.
Der vil blive arrangeret udflugter og andre ture, især på skolefridage.
Det vil derfor være ønskeligt, hvis børnene har en anvendelig cykel til
disse ture.
Der er fire ledere fast tilknyttet sportsfritidsklubben. Disse vil blive
suppleret af instruktører/trænere for de enkelte idrætsgrene.
Sidst men ikke mindst vil vi understrege at tryghed, personlig kontakt
og samarbejde med forældre, idrætsforening og skole vil være væsentlige
faktorer.
I er velkommen til at kontakte os for yderligere information.
Med venlig hilsen
Sune Gedde Westh, Lene Dueholm, Kit Frøling og
Henrik Hansen (daglig leder)
HG Fritidsklub -
Herlufsholm Allé 227 B
4700 Næstved
Tlf. 5577 7758 Mob. 2127 4749
|